
Bjergbestigning
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg vil køre mountainbike?
De lokale sportsforretninger som udlejer mountainbike, har som regel også kort over mountainbikeruter, ellers kan man kontakte forskellige event firmaer.
Kan jeg kontakte nogle i Danmark, for mere information?
www.dcf.dk, eller nogle af de mange mountainbike klubber der er i Danmark, eksempelvis: www.mtb.dk
Skal man have udstyr med?
De fleste aktive ferier kræver udstyr i større eller mindre grad. Nogle gange er det en fordel at have sit eget udstyr med hjemmefra – så ved man det virker. Der er altså ingen faste regler. Det er op til dig, hvad du vælger, men hvis man er rutineret mountainbike rytter, ville jeg vælge at tage mit eget udstyr med. Skal man derimod, til Østrig for at cykle en dag eller to, ville jeg vælge at leje en cykel, da udstyret man kan leje er rigtig godt.
Bliv mountainbike instruktør!
Man kan blive mountainbikeinstruktør inden for www.dgi.dk
Giv os et tip:
Med 10.000 km markerede ruter er Østrig et sandt slaraffenland for glade mountainbikere med hang til spænding og fart. Uanset om du vil have en afslappende hyggetur i naturskønne omgivelser, eller du tænder på adrenalinkick og sportslige udfordringer: Østrig har det hele!
Hvad er Mountainbike?
Mountainbike-cyklen er oprindeligt tiltænkt terrænkørsel, men er i løbet af de sidste ca. 20 år også blevet en populær hverdags- og turcykel. Groft sagt kan man skelne mellem mountainbike-cyklen til hverdagsbrug og til sport. Cyklens kendetegn er det kraftige lave stel, brede dæk, det lige styr og (oftest) udvendige gear – en opbygning som gør cyklen meget stærk. Mountainbiken findes både med stift stel og affjedrende forgaffel (hardtail) og i en fuldt affjedrende udgave (full-suspension), som også har affjedrende baghjul. Affjedringen gør det nemmere at styre cyklen på ujævnt underlag, fordi cyklen har bedre kontakt med vejen. Mountainbike-sporten byder på flere forskellige discipliner, som hver især kræver en særlig cykel – fx cross country, trial og downhill.