Mayrhofen, Austria
Mayrhofen ligger centralt i Zillertal, og er den største by i dalen. Der er masser af butikker, restauranter, cafeer og meget mere. Midt i byen går den nye kabinelift direkte op i skiområdet. Af aktiviteter findes der utroligt mange, kort sagt, man har alle muligheder i denne dal.
I den inderste del af Zillertal finder I Mayrhofen, der sammen med Hintertux gletcheren, udgør det højest beliggende skiområde (Zillertal 3000) i Zillertal-dalen. Byen ligger smukt placeret ved indgangen til Tuxertal og er en af de mest populære destinationer i Østrig. Mayrhofen-området er af Bergfex.com kåret som det andet bedste skiområde i Tyrol foran mange klassedestinationer – herunder St. Anton og Sölden ! Og det er ikke uden grund – Mayrhofen oser nemlig af Østrigsk Tyroler-stemning og byder på livlig afterski, en hyggelig gågade med masser af shoppingmuligheder og et væld af muligheder – sommer og vinter. Området er ligeledes særdeles familievenligt med fornuftige priser og byder bl.a. på et opvarmet vandland, biograf, samt gode børneområder i skiterrænet. En af de bedste funparks, Vans Penken Park er også at finde ved Mayrhofen ! Om sommeren byder området på et væld af aktiviteter- særligt fremhæves må de fremragende vandremuligheder og cykelruter i naturpark Zillertaler Alpen, samt de mange fremragende naturperler som Schlegeis søen, Krimml vandfaldet og ikke mindst et besøg på Hintertux Gletcheren i 3250 meters højde.
Lad www.aktivostrig.dk hjælpe dig med at finde det perfekte hotel til din ferie.