Kaprun/Kitzsteinhorn

Kaprun er beliggende i Salzburgerland ikke langt fra Zell am See. Området er desværre blandt mange kendt for en ulykke med deres Gletchertog i foråret 2000.

Byen er heldigvis kommet videre og det højtliggende skiområde, som er en del af Europa Sportregion, hører grundet den høje beliggenhed til blandt de mest snesikre i Østrig. Der kan løbes på ski året rundt og mange landshold og andre eliteløbere træner i området.

Om man har brugt dagen på pisterne, eller om sommeren, på de mange golfbaner, er Tauern Spa i Kaprun bestemt et besøg værd. Denne store spa verden har alt man kunne ønske sig, med alt fra stor thermepool, forskellige spabade til deres meget populærere skylinepool med en fantastisk udsigt over området.

Gletscheren i Kaprun er åben både sommer og vinter, og er noget af det der gør Kaprun til et godt sted at bruge ferien.