Seefeld, Austria
Seefeld er hovedbyen i Region Seefeld – Tirols Hochplateau, men der er flere hyggelige byer i området. Leutasch er et blomstrende landskab med adskillige hoteller, pensioner og ferieboliger fordelt i en 16 km lang dal nogle kilometer fra Seefeld by. Er du til rolige og flotte naturoplevelser, sommer og vinter, kan Leutasch anbefales. Du finder hoteller fra både Leutasch og Mösern / Buchen, Reith og Schanitz på den samlede hotelliste.
Mösern / Buchen er placeringsmæssigt beliggende kun få kilometer fra seefeld by men på den side der sikrer den fuldkommen betagende udsigt over Inndalen med Inn floden og og de omliggende bjergmassiver. Mösern / Buchen råder over færre hoteller, pensioner og ferielejligheder, men hvad angår luksus, indretning og naturoplevelser kan de sagtens følge med. Tæt på Mösern / Buchen finder du desuden en 18 hullers alpe-golfbane, Golfclub Seefeld Wildmoos, af meget høj kvalitet.
Kun 3 km syd for Seefeld by ligger Reith, en hyggelig lille forstad til Seefeld. Oplevelsesmæssigt deler Reith meget med Seefeld, men præsentationen af det ‘første hotel for bier’ i Østrig er Reith alene om. Desuden er der også fra Reith en betagende udsigt over Inndalen.
Nord for Seefeld by ligger Scharnitz som indgangen til Karwendel-dalen der rummer Naturpark Karwendel, der er den skønneste og største naturpark i de østlige alper. Naturen her er afvekslende mellem blomstrende enge og de mere rå klippefremspring, der kan opleves ved at følge Adlerweg sporet, der er en del af den legendariske Karwendel-march. Schnarnitz tilbyder adskillige hyggelige inskvarteringsmuligheder.
Seefeld er Østrigs langrendscentrum med over 500 km langrendsløjper med både klassisk og skating. Seefeld har været hjemsted for olympiske konkurrencer i langrend og skiskydning og der afholdes ofte World Cup stævner. Det er således også muligt at afprøve sine evner til skiskydning på anlægget med 11 skydebaner.
Der findes også alpine udfordringer på de i alt 37 km pister, 34 lifter, i alle sværhedsgrader i det smukke område ved Rosshütte. Kombinationen af langrend og alpint skiløb er en spændende mulighed for familier og grupper med delte ønsker.
Ud over at være et spændende vintertilbud er Seefeld også et fantastisk tilbud i sommersæsonen, hvor der bydes på flere spændende tilbud bl.a. er cykling og mountainbiking blevet meget populært i området, bl.a på grund af mulighederne for at leje alm. cykler, mountainbikes og e-cykler, så alle nu kan følges ad, bl.a på de “planlagte” ture fra landsby til landsby på “jagt” efter specialiteter og lokal sund mad.
Er man ikke til cykler o.l er der utallige muligheder hiking eller blot spadserture i det afvekslende landskab, med udfordringer af varierende grad, fordelt på de udlagte turstier på i alt 650 km.
Ønskes der specielle udfordringer anbefaler Aktiv Østrig Via Ferrata med 200 sikrede ruter eller Klatring.
For golfere anbefaler vi Golfclub Seefeld Reith, en dejlig 9-hullers bane eller Golfclub Seefeld-Wildmoos en spændende alpin juvel på 18 huller
Seefeld by er en mindre by der byder på rolig atmosfære, hvor wellnesshoteller veksler med gode lejlighedhoteller og almindelige hoteller. Nattelivet er præget af både diskoteker og flere barer og weinstuben.
Seefeld tilbyder mange forskellige aktiviteter, for både voksne og børn og www.aktivostrig.dk anbefalder gerne dette sted til en god og aktiv ferie både sommer og vinter.
Lad www.aktivostrig.dk hjælpe dig med at finde det perfekte hotel til din ferie.